Frivilligheden giver muligheder
Foto: Videnscenter om handicap
Dansk Handicap Forbunds indsats bæres af frivillige over hele landet, som bygger fællesskaber og samler mennesker med handicap, som man kan dele erfaring, viden og frem for alt støtte hinanden. I denne uge kan du på www.forfrivillig.dk læse et portræt af en af vores seje tillidsvalgte og frivillige, Mikkel Christensen, som har oplevet, at frivilligheden har været en vigtig trædesten – både privat og professionelt
Den 21. januar 2026
Frivillige over hele landet arbejder hver dag for at samle mennesker med bevægelseshandicap i lokale, regionale og landsdækkende fællesskaber.
Det er fællesskaber, hvor man deler viden, udveksler erfaringer og hvor man støtter hinanden i både at møde systemet, men også at mestre hverdagen.
Det er fællesskaber, hvor man bliver mødt som den man er, og hvor man ikke behøver at forklare om sin funktionsnedsættelse.
Fællesskaberne er også et sted, hvor man henter styrke og ressourcer til at gå ud og gøre sig gældende i andre fællesskaber i samfundet.
Men vi kan også se, at vores mange frivillige opbygger meget stærke og værdifulde kompetencer, som kan bruges i mange andre sammenhænge.
“Nogle gange, når livet er lidt skævt, kommer man ind forskellige steder på skæve måder. Den erfaring og de kompetencer, jeg har fået gennem min tid som frivillig, har uden tvivl gavnet mig og i sidste ende ikke kun givet mig venner og et stort netværk, men også et job, jeg virkelig brænder for”
Mikkel Christensen er en af dem, som har været særdeles aktiv som frivillig og hos netmediet ’F for Frivillig’ har Mikkel sat stærke ord på, hvad frivilligheden kan betyde:
“Frivillighed har været en stor del af den måde, jeg har arbejdet med mig selv på i forhold til mange af de problemstillinger, jeg har stået overfor i mit liv. At være frivillig har givet mig en følelse af at høre til og udfordret mig på mange måder, der gør, at jeg i dag har et meget bredere netværk, end hvad jeg formentlig ellers ville have haft”
“Nogle gange, når livet er lidt skævt, kommer man ind forskellige steder på skæve måder. Den erfaring og de kompetencer, jeg har fået gennem min tid som frivillig, har uden tvivl gavnet mig og i sidste ende ikke kun givet mig venner og et stort netværk, men også et job, jeg virkelig brænder for”
Læs ’F for Frivillig’s portræt af Mikkel her

