Foto: Screenshot fra valgmødet online, onsdag d. 11. marts 2026

Onsdag aften havde DHF, sammen med CP Danmark, Muskelsvindfonden og LEV samlet 340 mennesker fra hele landet til online valgmøde med deltagelse af: Enhedslisten, Socialistisk folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre

Den 12. marts 2026

Formand for Muskelsvindfonden, Simon Toftgaard Jespersen, var vært og stillede en række centrale spørgsmål, som organisationerne havde forberedt på forhånd og hele 335 personer deltog i mødet.

Særligt lagde vi fra DHF’s side vægt på at udfordre politikerne i forhold til:

  • De generelle retssikkerhedsmæssige udfordringer og underfinansiering af området, som gør det svært at få bevilget de mest basale kompensationsordninger. Udfordringer, som tydeliggøres ved meget høje fejlprocenter i den kommunale sagsbehandling. Det er et problem, som politikerne, indtil nu, ikke har udvist vilje til at gøre noget konkret ved.

  • Debatten kredsede om, at politikerne i mange år har ladet stå til og at aftaler mellem staten og KL fokuserer alt for meget på økonomistyring. Flere af kandidaterne drøftede også en forvaltningsdomstol og der blev talt om behovet for tilførsel af midler samt en national handleplan. Samtidig blev der, primært fra regeringens side, talt om forenklinger af lovgivning og bureaukrati. Der var også et særligt fokus på, hvordan man får en korrekt afgørelse i første instans, hvilket vil kræve et særligt løft af fagpersonernes kompetencer. Endelig problematiserede man den kultur, som er opstået i kommunerne hen over de senere år.

  • BPA området, hvor vi ser et massivt pres på ordningen, som betyder et markant fald i antallet af ordninger samt tilgangen til ordningen. Vi tror ikke på, at kommunerne kan løfte opgaven og udfordrede derfor politikerne på at finde en ny løsning, hvor BPA placeres et andet sted. Dette for at sikre, at der er den rette faglighed til at vurdere, om man tilhører personkredsen og samtidig sikre, at finansieringen af området ikke ligger i den kommunale økonomi.

    Der var enighed om, at der skal kigges nærmere på BPA ordningen efter et valg, men uenighed om, hvordan det skal gøres. Regeringen vil undersøge området nærmere, mens flere andre partier var åbne overfor at det er nødvendigt at flytte BPA området ud af kommunerne, så visitationen og finansieringen ligger et andet sted, da den nuværende konstruktion beskrives som alt for skrøbelig.

    Herudover var der fokus på de mange udfordringer på botilbudsområdet, som har været massivt plaget af udfordringer.

    Gense debatten og dens mange detaljer herunder
    Debatten kan genses og det giver dig mulighed for at høre de mange detaljer og få et godt billede af, hvad de forskellige partier mener:

https://www.youtube.com/watch?v=SRIQ3hAWIUM

Nu gælder det om at holde politikerne op på de ting de har fremført under valgmødet.


Seneste fokus og perspektiv

 
Næste
Næste

Familieferie med plads til alle