Politisk fokus på livet med handicap og BPA

Foto: Fra venstre ses Lise Müller (SF), Linda Frølund (Alternativet), Gitte R.R. Nielsen (DHF) og Anja Lund (Venstre)

BPA-ordningen er under massivt pres og der er behov for politisk handling. 3 folketingskandidater har besøgt formanden for DHF’s politiske udvalg til en snak om fremtiden for BPA

Den 19. marts 2026

I Dansk Handicap Forbund har vi kæmpet for BPA ordningen igennem mange år. Vi er stærkt bekymret over, at tilgangen til ordningen er halveret fra 2016 til 2024 og at det samlede antal af ordninger er faldet markant.

Vi har brug for en politiske erkendelse af, at visitation og finansiering af BPA er så kompliceret, at det ikke kan løftes af de 98 kommuner. Derfor ønsker vi dette område placeret i et andet regi – fx en statslig enhed.

(...) Når kompensationen fungerer, kan mennesker med handicap bidrage til samfundet på lige fod med andre – i arbejde, i familieliv, i frivilligt arbejde og i fællesskaber (...)
— Gitte R. R. Nielsen, formand for DHF’s politiske udvalg

Gitte R.R. Nielsen udtaler:
”Jeg glæder mig virkelig over, at de 3 kandidater tog sig tid til en åbenhjertig og ærlig samtale om de udfordringer, der kan opstå i hverdagen, når man lever med et handicap – og om hvorfor Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) er helt afgørende for, at man kan leve et liv med frihed, selvbestemmelse og deltagelse i samfundet.”

”Når kompensationen fungerer, kan mennesker med handicap bidrage til samfundet på lige fod med andre – i arbejde, i familieliv, i frivilligt arbejde og i fællesskaber, men det kræver også, at vores rettigheder bliver respekteret, og at lovgivningen bliver brugt, som den var tænkt.”

Til mødet deltog:

• Linda Frølund (Alternativet)
• Anja Lund (Venstre)
• Lise Muller (SF)

Hos Dansk Handicap Forbund arbejder vi sammen med vores samarbejdspartnere i de øvrige handicaporganisationer om at holde det kommende hold af nye politikere op på, at der må og skal findes en løsning, som kan fremtidssikre BPA-ordningen.


Seneste fokus og perspektiv

 
Næste
Næste

Vind billetter og turpas til sommer i Tivoli