Tillykke med 100 år i kampen for lige muligheder!
Foto: Videnscenter om handicap, Rasmus Duus
Tak til Videnscenter om handicap for denne fine jubilæumshilsen
Den 26. juni 2025
Jubilæumshistorie nr. 26 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum
Fra Videnscenter om handicap vil vi gerne ønske jer et stort tillykke med 100-års jubilæet.
100 år er lang tid, og der er sket rigtig meget i den periode.
Samfundet har flyttet sig, og det samme har debatten på handicapområdet. I dag taler vi ikke om mennesker med handicap. Vi taler i lige så høj grad med mennesker med handicap.
Det gør vi, blandt andet fordi I hos Dansk Handicap Forbund insisterer på at være en god og konstruktiv samarbejds- og samtalepartner i spørgsmål om mennesker med handicap og har bidraget til at rykke debatten.
Hos Dansk Handicap Forbund arbejder I for et liv med lige muligheder. Hos Videnscenter om handicap arbejder vi for at skabe deltagelse for alle. Der er mange brudflader i vores arbejde, og derfor er det også med stor glæde, at vi har samarbejdet gennem årene.
Særligt bemærkelsesværdigt er jeres indsats på beskæftigelsesområdet.
I en tid, hvor det danske arbejdsmarked stadig rummer mange barrierer for mennesker med handicap, er DHF en uundværlig aktør. I er med til at holde fokus på rettigheder, muligheder og konkrete løsninger i dialogen med arbejdsgivere, jobcentre og det politiske niveau.
Senest har vi sammen undersøgt og formidlet arbejdsgivere og mennesker med handicaps ønsker til fremtidens beskæftigelsesindsats.
Tak for god dialog, sparring og samarbejde! Det er svært at spå om fremtiden, siger man. Ét er i hvert fald sikkert. Vi glæder os meget til at samarbejde med jer i årene, der kommer.
Endnu engang stort tillykke med 100-års jubilæet.