Bliv klogere på 36 kommuners udfordringer med fleksjob - side 38 i Handicap Nyt nr. 3 2024

Foto: Colourbox.

Først en rettelse fra redaktøren
Ved en fejltagelse, var Roskilde ikke med på listen. Det er en fejl, så artiklen burde have heddet 37 kommuners udfordringer med fleksjob. Og af samme grund burde der have stået, at  61 kommuner ikke har svaret.

Handicap NYT har bedt netværkschef i Dansk Handicap Forbund, Kurt Holm Nielsen, om en kommentar til undersøgelsen.
Han udtaler: ”Som udgangspunkt må man konstatere, at der er rigtig mange måder at gøre det på. Der er 93 jobcentre i landet, og der er 93 forskellige måder at arbejde med beskæftigelsesindsats på. Nogle steder er der meget politisk fokus, fx fleksjobindsats, og så er der en høj aktivitet blandt medarbejdere, da der er politisk fokus på det.

Andre steder, hvor der ikke er så meget lokalpolitisk fokus på det, er der en minimumsindsats på fleksjobområdet. Og det er noget af det samme, jeg kan genkende, når det drejer sig om indsats for borgere med handicap generelt.

Fastholdelsesjob er lettest
Noget af det andet, som jeg bliver bekræftet i igen, er, at det, der er nemmest at etablere, er et fastholdelsesfleksjob. Det vil sige, at en medarbejder bliver ansat i en virksomhed, hvor vedkommende tidligere har været beskæftiget fuld tid. Og det er helt klart, at årsagen er, at der er en relation mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Man har tillid til hinanden og ved, hvad den enkelte kan arbejdsmæssigt og i forhold til relationer til de øvrige medarbejdere, hvor alle parter vil gå rigtigt langt for den medarbejder, som er blevet tildelt et fleksjob.

Modsat er det svært at komme ind på arbejdsmarkedet i en ny virksomhed, hvor der i forvejen ikke er en relation, og særligt hvis virksomheden ikke tidligere har haft ansat fleksjobbere. Så vil der være en del bekymring i forhold til loven omkring forskelsbehandling, skånehensyn, ekstra sygdom, og ikke mindst, hvad de øvrige medarbejdere vil sige til en ny medarbejder, som ikke er som de andre.

De svar, Faktagruppen har fået, afspejler, at de kommuner, som gør noget særligt, sender  gode svar, andre svarer ikke eller kort, formodentligt på grund af manglende fokus på området i det lokale jobcenter”.

Handicap NYT har bedt politisk chef i Dansk Handicap Forbund Jeppe Kerckhoffs om en kommentar til undersøgelsen
Han udtaler: ”Det fremhæves af mange kommuner, at en individuel og håndholdt indsats virker – både i forhold til at sikre et match for borgere, som har et stort kompensationsbehov eller behov for anden støtte i processen. Det er også tydeligt, at de kommuner, som har særlig forståelse for virksomhedernes behov og tænkemåde, synes at have stor succes med at få hjulpet fleksjobbere i beskæftigelse. Behovet for en håndholdt individuel indsats samt særlig forståelse for virksomhedernes virkelighed er afgørende for at få det til at virke.

Jeg hæfter mig ved, at mange svar kredser omkring virksomhedernes bekymring for, om man kan komme af med en fleksjobber, hvis matchet ikke er det rette. Det er frygten for rækkevidden af forskelsbehandlingsloven og her er det, med et Dansk Handicap Forbund perspektiv, vigtigt at fremhæve, at det er en myte, som ikke må stå i vejen for at ansætte fleksjobbere. Man kommer ikke i karambolage med forskelsbehandlingsloven, såfremt man som virksomhed benytter  vejledningen  på STARS hjemmeside, som er lavet af Dansk Handicap Forbund for år tilbage: www.fleksjob.nu

Jobskabelse
Det er interessant, at en række kommuner problematiserer minifleksjob og kalder dem ’nice to have’ jobfunktioner, og at det ved denne type fleksjobbere handler om at ’jobskabe’. Det problematiseres også, at der er bekymringer i forhold til, om den administrative byrde ved at have den ansatte er for stor for virksomheden i forhold til, hvad de får ud af arbejdskraften. Der er dog samtidig andre kommuner, som ikke deler denne bekymringer, hvilket tyder på, at minifleksjobbene ikke nødvendigvis i sig selv er et problem, men at det handler om kommunens tilgang og indstilling - herunder om de er gode til at understøtte virksomhederne i at kigge i retning af denne ansættelsestype.

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at Dansk Handicap Forbunds mantra i den forbindelse er, at der ude i felten ses en stereotyp opfattelse af, hvad et job er. Der tænkes pr. automatik i 37 timer – eller deltidsjob. Det er også denne type jobs, der typisk slås op. I forbundet siger vi jo igen og igen, at der snarere bør være et fokus på selve ’opgaveløsningen’, som ofte kan være en opgave på ganske få timer. Med dette fokus vil der potentielt kunne skabes mange flere match på denne ansættelsestype.  

Viden om de kompenserende ordninger
Det er også vigtigt at fremhæve svarene om, at der generelt mangler viden om de kompenserende ordninger. En hurtig afklaring og bevilling af disse er jo afgørende for, om borgeren er rettidigt kompenseret og om virksomheden serviceres i en hastighed, som sikrer, at der kan ske en ansættelse, mens behovet rent faktisk er der. For Dansk Handicap Forbund handler det om, at se borgeren som et menneske på lige fod med alle andre, men som har behov for kompensatorisk hjælp for at kunne fungere på arbejdsmarkedet. Det er vel og mærke hjælp, som kræver, at man forstår borgeren individuelt. Hvordan påvirkes man af sin funktionsnedsættelse og hvilken betydning har den i en konkret jobfunktion?

Det er tankevækkende, at prioritering og metoder er så forskellige som de er. Når man læser de mange forskellige svar, for man lidt et indtryk af, at der mangler en grundlæggende fælles forståelse af ’best practice’, selvom vi er et meget lille land. Hvad virker og hvordan kan denne viden implementeres bredt?

Se tallene herunder. (Der kan  siden deadline være kommet nye opdaterede tal fra april eller maj).

Se evt. selv på  Fleksjob (jobindsats.dk)

 https://www.jobindsats.dk/databank/ydelser/ledighedsydelse/


 
Næste
Næste

Se den interaktive video: To verdener – Samme mål