100-års fejring med fokus på handicappolitik

Foto: Claus Jensen, stemningsbillede fra jubilæumsfesten i Region Hovedstaden

Mere end 500 mennesker var i lørdags samlet til 5 regionale fester, hvor medlemmerne fejrede 100 års jubilæet. Det var lidt af en forløsning og lidt af en rekord, at så mange medlemmer var samlet på én gang

Den 20. november 2025

Jubilæumshistorie nr. 47 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum

I centrum for festerne stod handicappolitikken, som har været gennemgående i hele forbundets levetid.

Ved festerne var der således et stærkt fremmøde fra både kommunal- og regionspolitikere, som lyttede til de mange vidnesbyrd fra medlemmerne.

Der var stærke fortællinger, fra mennesker, som på grund af handicap hver dag mødes af både fysiske, strukturelle og mentale barrierer. Der var fokus på behovet for forebyggelse, kompensation og retssikkerhed.

Jeg er simpelthen så imponeret og stolt over, at frivillige kan få så stort et arrangement stablet på benene. At samle mere end 500 mennesker, sikre det praktiske i arrangementerne, skaffe oplægsholdere og politikere er en kæmpe opgave
— Susanne Olsen, Landsformand i Dansk Handicap Forbund

Det var godt at opleve politikernes positive tilbagemeldinger og det er særligt positivt, når de melder tilbage, at de gerne vil i videre dialog med os.

Bare for at tage et af mange eksempler, så var der en regionspolitiker, som nu ønsker at inddrage forbundets tilgængelighedsvejledere i forbindelse med byggeriet af et nyt supersygehus.

Landsformand Susanne Olsen udtaler: ”Jeg er simpelthen så imponeret og stolt over, at frivillige kan få så stort et arrangement stablet på benene. At samle mere end 500 mennesker, sikre det praktiske i arrangementerne, skaffe oplægsholdere og politikere er en kæmpe opgave. Samtidig er det for mig et virkeligt godt eksempel på, hvad forbundet er. For sammen er vi meget stærke og det gør mig glad, at politikere i 5 regioner er gået hjem med tasken fyldt af både faktuel viden om handicapsagen og tankevækkende personhistorie. Det er lige præcis det vi er bedst til, at levere viden om det levede liv med handicap – og det fik vi i den grad gjort i lørdags, så den efterfølgende fest var særdeles velfortjent.”   

Festerne blev bundet sammen gennem talen fra Landsformand Susanne Olsen, som blev streamet live og kunne følges på storskærme i hele landet.

Se landsformandens tale her

Læs landsformandens jubilæumstale her


 

Seneste fokus og perspektiv

 
Næste
Næste

Medlemmerne fejrer de 100 år