Kommunalreformen i 2007 blev gennemført trods advarsler om alvorlige systemfejl. Knap 14 år efter er en evaluering af specialområdet på vej, men den kan ikke stå alene og levere svaret på en ny plan. Det kræver også sund fornuft, innovativt mod, tværgående vidensdeling og læring fra den tidligere reforms forsøgskaniner, skriver Susanne Olsen i Altinget torsdag

7. oktober 2021

Bølgerne går højt, når vi taler om en specialplan eller en decideret reform af handicapområdet, og mange udsagn flyver gennem luften. I sådan en situation er det nogen gange en god idé at se lidt tilbage.

For hvad var det egentlig for tanker, der lå bag den kommunalreform, som langt hen ad vejen har skabt den problematiske virkelighed, vi står i nu.

“Forligspartierne ønsker at skabe en klar og entydig ansvarsfordeling på socialområdet, samtidig med at sociale opgaver i højere grad løses på mere kvalificeret måde, i nærmiljøet og i tæt samspil med de almindelige tilbud. Den brede vifte af tilbud og den særlige ekspertise, som borgerne og kommunerne kan benytte i dag, skal udvikles og understøttes.”

Sådan står der i den politiske aftale om kommunalreformen fra 2004, og det lyder jo alt sammen meget godt, men det står samtidig meget klart, at det mildest talt ikke er virkeligheden anno 2021.

Kommunalreform til revision
Efter knap 14 år kan vi i Dansk Handicap Forbund konstatere, at kommunen er blevet almægtig, og at den er det eneste sted, man kan gå hen, når man har et handicap og får brug for hjælp. Desværre er kommunen også et sted, som er præget af vilkårlighed, lokale ’synsninger’ og prioritering af økonomi frem for faglighed.

Vi oplever, at området er markedsgjort på en måde, så indhentning af ekspertise kun sjældent sker – ligesom systematisk opbygning af viden også er fraværende; i hvert fald når det gælder vores medlemmer med bevægelseshandicap.

“Efter knap 14 år (med kommunalreformen, red.) kan vi i Dansk Handicap Forbund konstatere, at kommunen er blevet almægtig, og at den er det eneste sted, man kan gå hen, når man har et handicap og får brug for hjælp. Desværre er kommunen også et sted, som er præget af vilkårlighed, lokale ’synsninger’ og prioritering af økonomi frem for faglighed.”

— Susanne Olsen, landsformand

Vi møder en visitation, der mangler viden og ikke er forpligtet til at inddrage ekspertise. I dag udvikler og understøtter man ikke en bred vifte af tilbud og ekspertise, som aftaleteksten fra 2004 ellers så smukt formulerede det.

I stedet opfinder man lokalt egne løsninger under stærk indflydelse af en presset kommuneøkonomi, som senest fik en bredside i forbindelse med økonomiaftalen mellem stat og kommune.

Fejldesign skaber pres
At handicapområdet er under så massivt pres, som det er tilfældet, kan i min optik i høj grad tilskrives et fejldesign af reformen, som trådte i kraft i 2007.

Det er et fejldesign, som mange organisationer – uden held – advarede imod, og som nu kan aflæses i tårnhøje fejlprocenter, mistillid mellem borgere og myndigheder og forringelse af funktionsniveauer.

Konsekvensen af alle disse dårligdomme er et markant oplevet tab af livskvalitet hos den enkelte, hvilket meget tydeligt kommer frem i historier i pressen og i forskellige grupperinger på sociale medier.

Lige nu pågår en evaluering af det specialiserede socialområde, som der igennem længere tid er blevet henvist til, når forskellige parter har påpeget de store problemer, vi står med.

Det er meget positivt, at man foretager denne øvelse, og det fortjener ros, men der er én vigtig ting, man må holde sig for øje: En evaluering af området vil bygge på data omkring området her og nu, og den vil sige noget om, hvad der sker derude netop lige nu og give et billede af en stor mængde ’aktivitet’ på området, som umiddelbart vil kunne tolkes i flere forskellige retninger.

Evalueringen vil derimod ikke sige noget om ’alt det, der mangler’ – fx al den specialviden, som ikke længere eksisterer, og som skaber problemer i hverdagen for vores medlemmer. Derfor vil evalueringen formentlig heller ikke i tilstrækkelig grad sige noget om alt det, vi potentielt kunne gøre bedre. Det er nedslående.

Opretning kræver sund fornuft og innovation
Mange faglige organisationer og brugerorganisationer – heriblandt os – kalder i kor på opbygning af tværgående vidensenheder, hvor vidensopbygning ikke er markedsdrevet, hvor der er forpligtelse til inddragelse af specialviden i visitationsprocessen, og som designes som en solidarisk finansieringsmodel, som tager presset af den kommunale økonomi.

Vi siger også alle sammen, at det nødvendigvis skal kombineres med et generelt økonomisk løft af området.

Derfor mener vi i Dansk Handicap Forbund, at en kommende specialeplan og en decideret reform af handicapområdet ikke alene må tage udgangspunkt i evalueringen. Den skal også basere sig på sund fornuft og mod på innovation.

For uanset, hvilket billede, evalueringen vil give af området, oplever jeg heldigvis bred opbakning til, at vi ikke kan fortsætte på samme spor. Der er dokumenterbart så store problemer på området, at vi er nødt til at tage nogle innovative skridt hen imod en ny struktur.

I Dansk Handicap Forbund vovede vi pelsen, da vi fremlagde vores bud på en ny organisering af området. Det kan man læse om her.

Om det er innovativt nok, vil jeg lade andre vurdere, men faktum er, at vi skal turde tænke nyt og større. Heldigvis er vores vidensgrundlag for at gøre det i dag langt større, end det var i 2004.

I dag har vi så mere end 13 års meget konkret erfaring med kommunalreformen, hvor vi, mennesker med handicap, har været forsøgskaniner, og derfor står vi det helt rigtige sted til at igangsætte en proces, som ikke er et eksperiment, men bliver til en reel genopretning af de mange fejl, hvis konsekvenser vi er vidne til lige nu.

Seneste Nyt

Featured