Foto: Flagbillede lånt af **Hansjorn** (fra Wikipedia), herunder Susanne Olsen (Gua Studio)

Det er ikke kun på dansk grund, at vores rettigheder er under pres. Det samme ses i de øvrige nordiske lande, og netop nu har vi i regi af Nordisk Handicapforbund udvekslet viden, erfaringer – særligt om bilstøtte, beredskab, tilgængelighed og effektiv holdningsbearbejdning i de enkelte lande. Selvom systemerne er forskellige, henter vi i det nordiske samarbejde vigtige argumenter til det handicappolitiske arbejde

Den 07. maj, 2026

Udfordringer går på tværs
Billedet er det samme. På tværs af de nordiske lande opleves et massivt pres på den individuelle vurdering, som fører til, at adgangen til den helt nødvendige kompenserende hjælp er for nedadgående. Det gælder alle ordninger, men særligt borgerstyret personlig assistance og bilstøtte er under pres.

Det medfører tab af mulighed for frihed og spontanitet, og for mange ender det med minimumshjælp i eget hjem og deraf følgende isolation. Samtidig oplever alle landende en tilsidesættelse af de grundlæggende rettigheder i handicapkonventionen – kombineret med et videnstab i offentlige systemer og blandt politikere. Der er et stort fokus på de ydre problemer, som presser, os og alle oplever, at handicapområdet glider i baggrunden, fortæller landsformand Susanne Olsen, som i denne periode sidder med formandskabet for det nordiske samarbejde:

”Det er helt tydeligt, at der er sket en lignende og bekymrende udvikling i alle de nordiske lande. Selvom vores systemer og ordninger rent teknisk er forskellige, så deler landende princippet om, at borgerne skal kompenseres og stilles lige, men alle oplever, at praksis er udfordret – også selvom lovene ikke bliver lavet om. Når vi mødes med de nordiske kollegaer, får vi belyst og perspektiveret de udfordringer, vi står med, og vi får viden om udvikling og afvikling, som sker de forskellige steder, og vi henter afgørende argumenter, som kan omsættes i vores eget handicappolitiske arbejde.”

"Ydre pres må aldrig blive et argument for at nedprioritere handicapområdet. Netop derfor har vi fra dansk side understreget, at vi som land må stille os selv spørgsmålet – hvad er det egentlig vi forsvarer? Jeg er ikke i tvivl. Vi forsvarer vores værdier om demokrati, ligestilling, sammenhængskraft. (...)"

— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Vigtige emner blev drøftet
Vi har på det nordiske møde drøftet udfordringer i forhold til bilstøtte, hvor vi ser en markant nedgang i antallet af bevillinger, som ofte hænger sammen med, at vigtige oplysninger udelades, og en reel afhjælpning af borgerens behov tilsidesættes. Samtidig står vi over for store udfordringer, idet bilparken med hastige skridt ændres til at være elbiler. Her er der fortsat ikke brugbare løsninger i forhold til de store biler, som vi har behov for. Der er tekniske udfordringer med ombygningsmulighederne, og der er udfordringer i forhold til driftssikkerhed. Det kan i løbet af meget kort tid blive et stort problem, når alt overgår til eldrift. Derfor er det bydende nødvendigt, at der i god tid arbejdes med at finde løsninger, så de næste generationer også kan få mulighed for selv at kunne transportere sig. På det nordiske møde blev vi præsenteret for de forsøg, der indtil nu har været gjort med ombygning. Vi fik overblik over planlagte forsøg og endelig drøftedes vigtigheden af, at man selv skal kunne være føre af sin bil.

Tilgængelighedsområdet er i Danmark og Sverige præget af de slækkede krav til tilgængelighed, hvor der skal vurderes på ’funktionalitet’ i stedet for at bygge på konkrete krav til målkrav og standarder. Udfordringen er her, at det bliver meget vilkårligt, hvordan løsningerne kommer til at se ud – afhængig af den enkelte arkitekt eller bygherres fortolkninger af lovene. Det betyder, at vores arbejde med at sprede viden om at vejlede om tilgængelighed bliver endnu vigtigere, og derfor udvekslede vi viden om, hvordan vi bedst muligt kan uddanne og aktivere målgruppen i arbejdet med at bearbejde holdninger og løfte vidensniveauet overalt, hvor der arbejdes med tilgængelighed til bygninger, infrastruktur m.v.

Beredskab er også et emne, som udfordrer på tværs. Alle nordiske lande har sat fuld fart på at sikre beredskab, adgang til sikringsrum og hjemmeberedskab. Men alle steder har man overset mennesker med handicap. Det gælder også i Finland og Sverige, hvor man ellers generelt er foran i forhold til arbejdet med beredskab.

At skabe opmærksomhed omkring mennesker med handicap og de behov målgruppen har er meget vigtigt. Holdningsbearbejdning og løft af viden hos den brede befolkning er en forudsætning for, at området bliver prioritere. Derfor har vi fra dansk side delt de gode erfaringer, vi har fået under valgkampen og under debatten om, hvordan mennesker med handicap mødes af befolkningen. I Danmark har vi oplevet en effektiv kombination af en generel kampagne ”Tænk hvis…”, som blev drevet af Danske Handicaporganisationer og vigtigheden af, at vi har stærke aktivister, som dukker op på det rette tid og sted. Rasmus Lund-Sørensens konkrete spørgsmål ved en partilederdebat har sat skub i det, og har medført, at rigtig mange (også politikere) gik ind og støttede ”Tænk hvis…”. Den shitstorm, som opstod i kølvandet på, at radioværter grinede af Rasmus, har ført til, at handicapområdet i den senere tid har fået meget stor plads i den offentlige debat. Sammen med de nordiske kolleger har vi drøftet, hvor langt vi kom, netop fordi vi oplevede en kombination af det generelle og enkelaktivistens indsats. Det viser, at holdningsbearbejdning ikke alene kan løftes fra et skrivebord, men skal ses i et bredere perspektiv.

Ydre pres må ikke tilsidesætte handicapområdet
Endelig har vi drøftet det generelle pres på de kompenserende ordninger og har i den forbindelse særligt problematiseret det store pres på den individuelle vurdering, hvor man ikke tænker i ligestilling, som handicapkonventionen beskriver det, men tænker i løsninger, som kun lige akkurat dækker det basale behov, Det betyder, at man afskæres fra at have et aktivt liv med spontanitet og frihed, og det bliver meget svært at være aktiv samfundsborger. En udvikling, som synes at udvikle sig i takt med at vores samfund oplever stort ydre pres, men det må aldrig blive et argument for at glemme handicapområdet, mener landsformand Susanne Olsen:

”Ydre pres må aldrig blive et argument for at nedprioritere handicapområdet. Netop derfor har vi fra dansk side understreget, at vi som land må stille os selv spørgsmålet – hvad er det egentlig vi forsvarer? Jeg er ikke i tvivl. Vi forsvarer vores værdier om demokrati, ligestilling, sammenhængskraft. Netop derfor er en del af vores ’forsvar’ faktisk også at holde fast i og insistere på videreudvikling af vores velfærdssamfund og de kompenserende ordninger, som gør, at vi, som landets største minoritetsgruppe kan bidrage og være aktive samfundsborgere.”

Nordiske Handicapforbund har den 4. – 5. maj været samlet i Malmø, med deltagelse af Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.
Formandskabet løftes frem til efteråret af Dansk Handicap Forbund.