Foto: Colourbox

Nye tal viser, at et ekstremt stort antal sager om hjemmetræning af børn omgøres. Det lægger stort pres på børnefamilierne og er til skade for børn, som har brug for særlig træning. For Dansk Handicap Forbund er det et billede på, at der mangler en forståelse for forebyggelse og investering i det enkelte menneske

Den 02. juli 2026

Foreningen Hjernebarnet oplyser i en pressemeddelelse, at Ankestyrelsens retssikkerhedsundersøgelse på handicapområdet viser, at 61 % af de påklagede hjemmetræningssager blev omgjort i perioden 2019-2024.

Bag tallene står børn og familier, der har måttet leve med konsekvenserne af forkerte afgørelser. For børnene kan barndommen ikke sættes på pause, mens en sag behandles, og den tid, tryghed og udvikling, der går tabt undervejs, får barnet ikke tilbage. Hjernebarnet er derfor bekymret for, at regelforenklinger på hjemmetræningsområdet kan ende som forringelser for børnene og familierne. Det er afgørende, at Hjernebarnet og de hjemmetrænende familier bliver hørt og inddraget fra begyndelsen i det videre arbejde.

Hjernebarnet har udsendt en mere detaljeret pressemeddelelse om problemstillingen:

https://hjernebarnet.dk/61-procent-af-hjemmetraeningssager-omgoeres/

"Tallene fra hjernebarnet vækker stor bekymring. I DHF’s Forældrekreds, har vi i årevis kæmpet for at understøtte og fremme hjemmetræningsordningen. For nogle børn med indgribende handicap er det en helt afgørende ordning, som imødekommer de børn, som har brug for vedholdende daglig og intensiv træning. (...) "
— Gitte R.R. Nielsen, formand for Dansk Handicap Forbunds social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg

Hos Dansk Handicap Forbund vækker pressemeddelelsen bekymring, da hjemmetræning er en vigtig bestemmelse af stor betydning for børn med særligt behov, oplyser formand for forbundets social- og arbejdsmarkedspolitisk udvalg Gitte R.R. Nielsen:

”Tallene fra hjernebarnet vækker stor bekymring. I DHF’s Forældrekreds, har vi i årevis kæmpet for at understøtte og fremme hjemmetræningsordningen. For nogle børn med indgribende handicap er det en helt afgørende ordning, som imødekommer de børn, som har brug for vedholdende daglig og intensiv træning.
Det kræver en samlet hjælpepakke, som understøtter familierne hele vejen rundt. Og når det behov ikke imødekommes, så står vi med en situation, hvor et barn ikke opnår den udvikling, som var mulig. Det forringer livskvaliteten og på længere sigt er denne form for manglende forebyggelse også et udtryk for dårlig anvendelse af samfundets midler.
Det er en problemstilling, som lægger sig tæt op af forbundets igangværende fokus på manglende forebyggelse i det sociale system og det store pres på retssikkerheden.”


 

Seneste fokus og perspektiv

Næste
Næste

Mig og min BPA – vi søger historier