Husker du at læse Handicap-nyt?
Screenshot HandicapNYT, nr. 1, marts 2026
Har du brug for ny viden om handicaprelaterede emner, så skal du læse Handicap-nyt. Læs inspirerende personportrætter, få viden om nye tendenser på handicapområdet og få et overblik over, hvad der rører sig blandt mennesker med handicap
Den 22. maj 2026
I Dansk Handicap Forbund er medlemsbladet en central del af vores kommunikation til medlemmer og andre med interesse for handicapområdet.
Forbundets vigtigste opgave er at samle mennesker med bevægelseshandicap i fællesskaber. Hvor der genereres viden om det levede liv med handicap.
Netop denne viden sikrer stærk medlem-til-medlemsstøtte, sikrer vidensdeling, som kan bruges til mestring af egen tilværelse og endelig, at vi har et stærkt fundament for at arbejde interessepolitisk.
I Handicap-nyt samler vi et stærkt udpluk af denne viden i et kendt format, som læses af både medlemmer, fagfolk pårørende og andre interesserede.
Medlemmerne modtager bladet elektronisk og en del af medlemsgruppen, efter aftale, som fysisk blad. For alle øvrige interesserede kan bladet læses på hjemmesiden 14 dage efter udgivelsesdatoen.
Via nedenstående link kan du læse de tidligere udgaver af bladet. Rigtig god fornøjelse!
https://issuu.com/danskhandicapforbund/stacks/bfdb5ea8c02d42ccb87e62852b602687

