Dansk Handicap Forbund ser mange eksempler på, at den individuelle vurdering tilsidesættes. Når det sker, så tilsidesættes også forebyggelsesforpligtelsen i serviceloven formålsbestemmelse § 1, som skal sikre mennesker med handicap et godt liv og samtidig spare samfundet for store udgifter.

19. august 2022

Dobbelt ramt

DR Østjylland fortæller den 18. august om Berit Olesen, som sidder isoleret i sit hjem i Aarhus efter dobbelt benamputation. Lige nu afventer hun svar på, om hun tilhører den gruppe, som er blevet amputeret, som følge af forkert behandling i sundhedsvæsenet, og som på kort tid er havnet i meget anderledes livsomstændigheder.

“Det er helt uanstændigt, hvis de nu skal opleve et dobbelt svigt, fordi de ikke kan få den rette kompensatoriske hjælp.”

— Susanne Olsen, landsformand

En dobbelt benamputation er en indgribende funktionsnedsættelse, som betyder, at man ikke kun skal forholde sig til praktiske forhold, som gør, at man kan fungere i hverdagen, man skal også mentalt lære at håndtere en ofte traumatiserende ændring af livssituationen. Ifølge Dansk Handicap Forbund kræver en sådan situation tryghed, og – i særdeleshed – at kommunen møder borgeren med en forståelse af individuelle behov og livssituation.

Berit Olesen har søgt om en trappelift, så hun selvstændigt kan komme ind og ud af sit hus. Hun har fået afslag på ansøgningen, og derfor er hun fortsat isoleret i sit hjem. Ikke nok med at hun potentielt er ramt af mangel på forebyggende behandling i sundhedssystemet, er hun nu også ramt af, at kommunen ikke har undersøgt hendes situation og individuelle forhold grundigt nok.

To juraeksperter, som har vurderet sagen for DR Østjylland, kritiserer afgørelsen, da den ud over at mangle forståelse for individuelle forhold samtidig bygger på en række antagelser om, at funktionsnedsættelsen bliver værre. En kritik Dansk Handicap Forbund bakker op om. Dermed er hun potentielt dobbeltramt af mangel på forebyggende hensyn – først i sundhedsvæsenet og nu i mødet med kommunen, som har til opgave at kompensere hende for den funktionsnedsættelse, hun nu er tvunget til at leve med.

Læs mere om sagen på DR’s hjemmeside ved at trykke her.

Man glemmer det enkelte menneske
Hos Dansk Handicap Forbund er det ikke et særsyn, at vi ser afgørelser, hvor kommunale standarder skinner igennem, fordi beslutninger er taget på forhånd. I den konkrete sag er det tydeligt, at man fokuserer på nogle antagelser om, at det er for dyrt at hjælpe borgeren. Antagelser, som er bygget på et mangelfuldt oplysningsgrundlag og i nogle tilfælde helt uden, at det hænger sammen med dét, borgeren reelt har søgt om.

”Det er indgribende at tage et menneske, der for nylig har gennemgået en traumatisk amputation, ud af sit hjem, for det er ikke kun en tryg base, men i denne type sager typisk også en base for alt det, der giver mening for det enkelte menneskes liv med interesser og fællesskaber,” siger landsformand Susanne Olsen og henviser til servicelovens formålsbestemmelse, som tilsiger, at hjælpen skal have et forebyggende sigte.

Ifølge eksperterne, som DR Østjylland har talt med, er sagen om tildeling af en trappelift til Berit Olesen baseret på spørgsmålet om, hvor billigt det kan blive og ikke individuelle behov. En følge af afgørelser som denne er, at borgeren ikke får mulighed for at leve det aktive og udadvendte liv, hun har lyst til. Den slags kan på kort tid forværre borgerens funktionsnedsættelse og velbefindende, som i sidste ende netop kan føre til øget behov for hjælp eller behandling. For landsformand Susanne Olsen er det afgørende, at vi får sat forebyggelse på dagsorden:

”Forebyggelse tilsidesættes, fordi sagerne vurderes i et her og nu-perspektiv og på baggrund af standardisering. Det hænger naturligvis sammen med, at økonomi vægtes over faglighed. Jeg er alvorligt bekymret, fordi vi ved, at tusindvis af mennesker potentielt kan være omfattet af den amputationsskandale, som nu gør, at de er dybt afhængig af kompensatorisk hjælp, som gerne skulle forhindre yderligere tab af funktionsevne. Det er helt uanstændigt, hvis de personer, som uretmæssigt er bragt i denne ulykkelige situation, nu skal opleve et dobbelt svigt, fordi de ikke kan få den rette kompensatoriske hjælp.”

Susanne Olsen peger i to retninger: ”For det første vil jeg opfordre dem, som sidder i denne situation, til at søge sparring,” og henviser i den forbindelse til, at Dansk Handicap Forbund har særlig viden om kompenserende ordninger i forhold til hjælpemidler, proteser, boliger, personlig og praktisk hjælp, transport m.v. og fortsætter: ”For det andet vil vores forbund arbejde politisk for, at netop forebyggelse bliver en del af den kommende valgkamp – alt andet er ganske enkelt uværdigt og i mange tilfælde udtryk for uansvarlig brug af samfundets midler.”