Husk mennesker med handicap i beredskabet
Møde hos minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech Poulsen, med deltagelse af landsformand Susanne Olsen, medlem af BTPU, Helga Mark samt sekretariatschef Jeppe Kerckhoffs. Foto: Ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab
Minister for samfundssikkerhed og beredskab, Lisbeth Bech-Nielsen, tog i dag imod Dansk Handicap Forbund, hvor vi detaljeret beskrev målgruppens bekymringer og usikkerheder, når der mangler klare planer for beredskabet
Den 14. september 2026
Hvad gør man hvis vi rammes af en kritisk situation? For mennesker med handicap medfører det stor usikkerhed, at der mange steder mangler klare og ensartede regler, så men ved, hvordan man skal reagere, hvis strømmen eller vandforsyning svigter.
"Vi ved, at området er komplekst og vi ved, at det er en stor opgave samfundet står overfor, men vi fortsætter med informationsarbejdet omkring emnet (...) For os er det vigtigste, at der er en klar plan, for netop planen er med til at sikre ro og tillid, så vi kan fungere både i hverdagen og hvis der måtte opstå en kritisk situation"
I Dansk Handicap Forbund er det et vigtigt princip, at målgruppen taler på egne vegne og dermed gør udfordringer meget tydelige og relaterbare. I dag var besætningen landsformand Susanne Olsen og medlem af forbundets bygge- og trafikpolitiske udvalg, Helga Mark, som gav en række eksempler på alt det systemerne nemt kan overse. Udover en række helt konkrete eksempler, var hovedbudskaberne følgende:
- Der er behov for en klar plan, som er tilgængelig for alle (også digitalt fritagede) er afgørende for at skabe tryghed
- Det er afgørende, at mennesker med handicap inddrages (særligt handicaprådene), når der udarbejdes planer, for vi er eksperterne i eget liv
- Man bør fra centralt hold i højere grad følge op og stille krav, for at mindske vilkårlighed på området
- Man bør udbrede den gode praksis fra de steder, hvor man har lavet gode planer
- Man kan med fordel kigge over Øresund, hvor vi ser, at svenske kommuner og regioner er foran på dette område
Landsformand Susanne Olsen udtaler:
”Vi ved, at området er komplekst og vi ved, at det er en stor opgave samfundet står overfor, men vi fortsætter med informationsarbejdet omkring emnet. Derfor sætter vi meget stor pris på, at ministeren inviterer os ind og vi vil gerne kvittere for den store lydhørhed i forhold til vores bekymringer og usikkerheder. For os er det vigtigste, at der er en klar plan, for netop planen er med til at sikre ro og tillid, så vi kan fungere både i hverdagen og hvis der måtte opstå en kritisk situation.”
Sammen med de øvrige handicaporganisationer fortsætter vi arbejdet med at sætte fokus på dette vigtige emne.
Dansk Handicap Forbund har tidligere markeret sig på området – blandet andet gennem beredskabsvideoerne “Hvorfor prepper Preben ikke?”
Samtidig satte vi i forbindelse med Folkemødet 2026 fokus på emnet i en debat hos Østifterne.
https://www.danskhandicapforbund.dk/aktuelle-emner/retssikkerhed-og-beredskab-i-fokus-paa-folkemoedet

