Ifølge FN’s Handicapkonvention og Verdensmålene skal der være ligeværdighed og lige muligheder – også for mennesker med handicap. Alligevel oplever vi enorme udfordringer, som forhindrer os i at bevæges os rundt i samfundet og dermed leve et liv på lige fod med andre

Den 26. februar 2026

DHF’s Bygge- og Trafikpolitiske udvalg arbejder for at fremme Universelt Design og tilgængelighed for mennesker med handicap på alle niveauer. Både gennem et stort landsdækkende netværk af frivillige, men også gennem påvirkning i konkrete sager og kontakt til det politiske niveau.

Netop nu, hvor et valg nærmer sig og vi arbejder på at forberede valgspørgsmål, har udvalget sat spot på en række af de overordnede udfordringer, som volder problemer. Løsninger på disse udfordringer ville være til gavn for hele samfundet. Netop derfor mener vi, at disse spørgsmål bør løftes frem imod den kommende valgkamp.

BTPU håber, at nedenstående emner kan være en inspiration frem imod valgkampen. Genkender I tendenserne?

Lad jer gerne inspirere af dem og brug dem som en samtalestarter om de udfordringer i oplever. Jeres samtale kan generere egne spørgsmål, som kan bruges i mødet med politiske kandidater fra jeres område. Dele af emnerne vil indgå i de valgspørgsmål, som DHF melder ud, når der trykkes på valgknappen.

Hvilke udfordringer ser vi i forhold til universelt design, tilgængelighed og transport?
Vi ser en stigende tendens til at byer udvikles uden hensyn til mennesker med handicap – dvs. dårlige belægninger (brosten), dårlige og for få hvilepladser (siddehøjde og uden ryg- og armlæn), manglende etablering af niveaufri adgang til butikker ved ombygninger mm.

Vi ser fx, at man ikke sikrer i lokalplaner, at der er egnede opkørsler (ramper) ved fortove, gadehjørner i beboelses kvarterer eller en stillingtagen til valg af belægninger i forhold til eksempelvis kørestolsbrugere og dårligt gående. Lokalplaner regulerer udearealer – alle udearealer bør være udformet så alle har en mulighed for deltage.

Vi ser, at selv nybyggeri skaber vanskeligheder for mennesker med handicap. Vi ser offentlige og private intuitioner, der er rettet mod offentligheden, ikke lever op til Bygningsreglementet krav om funktionalitet i forhold til de Brugere, man må forvente bruger bygningen – ex dårlige adgangsforhold, handicaptoiletter der ikke opfylder Bygningsreglementets otte krav, IT-løsninger ex i forbindelse med indtjekning, som ikke opfylder bygningsreglementets krav for ”Brugerbetjent anlæg”. Der er ingen kontrol af nybygninger – det burde der være.

Vi ser, at der ved indkøb af tog og udformning af perroner ikke sikres god adgang for f.eks. kørestolsbrugere. Der er høje trin ind i tog og for stor afstand mellem perron og tog. Vi har haft medlemmer som sad fast med hjulene mellem perron og tog.

Vi ser at fx myndigheder ikke samarbejder (ex kommuner, kystdirektorat, naturstyrelse mv.) om at skabe gode muligheder for, at mennesker med handicap kan komme ud i skoven pga. dårligt udformede stier, dyrelåger, strandadgange og toiletforhold.

Vi ser, at der i nogle automatiserede parkeringsanlæg, er for lidt tid til, at mennesker med handicap kan nå at komme frem til betalingsautomater – fortryde og (nå at) komme ud af anlægget uden at få et bødeforlæg og at betalingsautomater ofte er udformet, så personer i kørestol ikke kan betjene dem. Betalingsautomater er omfattet Bygningsreglements bestemmelser om ”Brugerbetjente Anlæg. Se blot den seneste tid debat op automatiske P- anlæg. Dette er sjældent et problem i offentligt regulerede P-anlæg, men ofte et problem i ”privat retlig” regulerede P-anlæg.

Vi ser, at kommuner ofte dispenserer fra Bygningsreglementets målkrav 3,5x5m til handicapparkering og at man helt undlader P-Pladser til de store biler på 4,5x8m. Desuden ser vi ofte at skiltning er udeladt. Bemaling på belægningen er ikke tilstrækkeligt i forhold til at kunne udstede en bøde.

Vi ser, at antallet lade stationer for El-handicapbiler meget lille. Egentlig var en ladestander omfattet af Bygningsreglementets regler om ”Brugerbetjente anlæg”, men en administrativ afgørelse i Styrelsen fritog ladestandere fra regulering fra Bygningsreglementet. Derfor skal ikke alle ladestandere være tilgængelige for personer med handicap, ligesom en almindelig benzinstander, efter mange års kampe er blevet det.