Susanne Olsen mener, at vi skal blive bedre til at bruge al den viden, vi allerede har, når vi forsøger at forbedre beskæftigelsen for personer med handicap. Det siger hun blandt andet i denne debat, som blev bragt i Altinget torsdag.

24. februar 2022

Lad mig begynde med at slå fast, hvor opløftende det er, at så mange aktører her i Altinget energisk og konstruktivt diskuterer og kommer med forslag til, hvordan vi får flere mennesker med handicap – vores medlemmer – i arbejde. Det er både relevant og vigtigt at tale åbent om, og det er en problemstilling, som selvfølgelig ligger os meget på sinde, og som vi har arbejdet intenst med i mange år efterhånden.

For det er jo helt vanvittigt, at vi har et arbejdsmarked, der skriger på kvalificerede medarbejdere, mens 49.000 mennesker med handicap står uden job.

I løbet af de seneste uger er der blevet fremlagt en række gode forslag til, hvordan vi kan fremme matchet mellem arbejdsgiverne, der mangler arbejdskraft, og jobsøgende med handicap. Vores egen paraplyorganisation, Danske Handicaporganisationer, har været ude med et forslag om at styrke data på området, og det er et vigtigt tiltag, da handicapområdet er notorisk dårligt belyst. I København er der et flertal i Borgerrepræsentationen for at forpligte virksomheder til at ansætte flere mennesker med handicap, hvis de vil have opgaver i kommunen. Også Venstre presser politisk på for at skubbe på udviklingen.

“Vores konklusion er, at dér, hvor man som kommune beslutter sig for at gennemføre en målrettet indsats, sker der noget, og værktøjerne er relativt enkle: det handler om fokus, screening, antal af sager hos medarbejderne i jobcentrene og viden om målgruppen og de eksisterende støttemuligheder for arbejdsgiverne.”

— Susanne Olsen, landsformand i Dansk Handicap Forbund

Mit bidrag til debatten her vil være at trække os ned på individ-niveau. Al vores erfaring siger os, at det er nødvendigt, hvis vi vil komme i mål. Og hvis jeg læser Institut for Menneskerettigheders indlæg fra den 3. februar rigtigt, så er det også noget af det, instituttet efterlyser:

Arbejdsgivere skal have mere at vide og konkret møde jobsøgere med handicap, så de kan se, at fordomme, skepsis og bange anelser faktisk ikke har hold i virkeligheden. Det flugter fuldstændigt med det, vi ved fra vores arbejde de seneste år, hvor vi under overskriften ’Vi hjælper dem, der hjælper andre’ bidrager med en målrettet indsats, der alene i 2021 har betydet, at 300 personer fra målgruppen er kommet i arbejde.

Og hvad er det så, der virker? Vores konklusion er, at dér, hvor man som kommune beslutter sig for at gennemføre en målrettet indsats, sker der noget, og værktøjerne er relativt enkle: det handler om fokus, screening, antal af sager hos medarbejderne i jobcentrene og viden om målgruppen og de eksisterende støttemuligheder for arbejdsgiverne.

Vi har de senere år haft projekter i 11 kommuner, og der er blevet screenet mere end 15.000 borgere. Hver tiende af dem har tilkendegivet, at de har et handicap, og når de er kommet frem i lyset, har jobcentrene kunnet hjælpe dem hurtigt og effektivt – det kan de ikke, når de ikke ved, hvor de er.

I projekterne har vi set, at det har været en øjenåbner for jobcentrene at blive præsenteret for de mennesker med handicap, som det handler om, da de tydeligt har fået at se, hvad et handicap i forhold til arbejdsmarkedet faktisk er. Tilbagemeldingen er da også, at flere har fået gjort deres forforståelser af handicap til skamme. Dét er en effektiv måde at komme fordomme til livs på, hvis du spørger mig.

Samtidig har vi set, hvor vigtigt det er, at jobformidlerne har tid til den enkelte. For en stor del af succesen kan tilskrives de jobformidlere, som jobcentrene har ansat i vores projekter.

Deres sagsstammer har været mindre end de øvrige jobcentermedarbejderes, og de har haft friere hænder til at hjælpe de kandidater med handicap, der har været en del af projekterne. På den måde har de kunnet opbygge et mere nuanceret og helstøbt billede af den enkelte jobsøgende, og de har haft langt bedre mulighed for at følge borgeren hele vejen i mål med samtaler og støtte undervejs i processen.

Vores erfaringer er dermed overordnet de samme, som forskerne Finn Amby og Lena Kjeldsen fremlagde her i Altinget i januar, efter de havde gennemgået alle projekterne i ’et mere rummeligt arbejdsmarked’, hvor de blandt andet nævnte screening, tid og viden som afgørende for succes.

Af alle de grunde tror jeg heller ikke, det er nødvendigt at opfinde en masse nyt. For vi ved allerede rigtig meget om, hvad der virker, og nu handler det om, at vi får det udbredt og brugt i langt højere grad. Lad os hjælpes ad – for vi ønsker alle sammen det samme: et arbejdsliv til alle dem, som kan og vil, men som ikke i dag får lov.

Interesserede kan læse indlægget i Altinget her.

Seneste Nyt

Featured