smilende mennesker omkring et bord — Foto: Britta My Thomsen

DHF har i dag partnerskaber med handicapbevægelsen i Vietnam, Bolivia, Guatemala og Uganda, samt et mindre projekt i Moldova. I 2025 sluttede vi i Honduras i Mellemamerika efter 19 år

Den 31. juli 2025

Jubilæumshistorie nr. 31 i anledning af Dansk Handicap Forbunds 100-års jubilæum

Samtidig med at Dansk Handicap Forbund (DHF) fylder 100 år, er det 35 år siden forbundet begyndte at samarbejde med handicapbevægelsen i det globale syd. Det giver god mening, for de erfaringer, som DHF har opbygget gennem 100 år, kan bruges af handicaporganisationer andre steder i verden. På samme måde kan vi i DHF lære af dem, og de kan lære af hinanden på tværs.

Store forandringer i Honduras
DHF har i dag partnerskaber med handicapbevægelsen i Vietnam, Bolivia, Guatemala og Uganda, samt et mindre projekt i Moldova. I 2025 sluttede vi i Honduras i Mellemamerika efter 19 år.

Da partnerskabet i Honduras startede i 2006, var der mange udfordringer: Autoritære ledere og organisationer, som ikke fulgte egne vedtægter. Manglende gennemsigtighed, der åbnede mulighed for korruption og mistillid. En kultur præget af sexisme og manglende inddragelse af medlemmer, især unge og kvinder. I dag er virkeligheden en helt anden. I den afsluttende evaluering står der, at indsatsen i Honduras har medført ”betydelige, blivende, positive forandringer”.

Ulla Trøjmer fra DHFs udvalg for globalt samarbejde har fulgt processen fra starten: ”Den største forandring er, at de er blevet meget mere bevidste om, hvad det vil sige at være en organisation, der arbejder for fælles mål. Det med at tage beslutninger gennem dialog, at alle er lige vigtige og at det ikke kun er formandens ord der gælder”, fortæller hun.

Kulturen er ændret
For Henry Lind, der er projektleder i Globalt samarbejde, er den største forandring, at kulturen i organisationerne er ændret: ”Hvis det er lidt uldent i kanten, vil mange komme, hvis de kan få noget konkret, f.eks. en kørestol. Men de har ikke lyst til at gøre noget for organisationen. Men har du en sund organisation, som medlemmerne identificerer sig med, vil de gøre meget. Institutionalisering er også vigtigt: at man overholder vedtægterne og ikke siger ”Vi gider ikke holde generalforsamling, den udskyder vi nogle år”. At regnskabsføring er gennemsigtig og at du kan arbejde efter en plan. Det er måske noget, vi ikke tænker over, fordi det ligger på rygraden. Det er også vigtigt for legitimiteten at få flere medlemmer og komme udenfor hovedstaden. Der er mange elementer i organisationsudvikling”

I dag er der i Honduras stærke demokratiske medlemsorganisationer med mere inddragende ledere, aktive medlemmer og en styrket administration, Medlemstallet i organisationerne er mere end tredoblet, og der er næsten tre gange så mange lokalafdelinger. Der er også store forbedringer i forhold til ligestilling. 4 ud af 5 organisationer kan overholde deres minimumsbudget, og alle skaffer penge både fra egne indtægter, statsstøtte og internationale donorer.

“Vi kan lære af deres kampgejst og lyst til at ændre deres forhold. Vi har måske været lullet lidt i søvn i Danmark, men vi bliver også nødt til at kæmpe for ikke at miste de rettigheder, vi har opnået”

— Ulla Trøjmer

Missionen er gennemført
Maycol Guerrero var landerepræsentant for DHF i Honduras. Da han startede, tænkte han, at det ville være en nærmest umulig opgave at skabe forandring i de meget svage og dårligt fungerende organisationer. ”Men i løbet af årene kunne jeg se de små frø, der var sået. Det skabte motivation. Man skal have tålmodighed. Vi kan nu sige at missionen er gennemført. Ikke alt er lyserødt, men ja, det er lykkedes at opnå forandring”.

Vi kan lære af deres kampgejst
Resultaterne fra Honduras viser, at det nytter noget at være solidarisk med handicapbevægelser andre steder i verden. Nu går de gode erfaringer videre til de andre lande, vi samarbejder med. Ulla Trøjmer mener også, at vi kan lære noget i Danmark: ”Vi kan lære af deres kampgejst og lyst til at ændre deres forhold. Vi har måske været lullet lidt i søvn i Danmark, men vi bliver også nødt til at kæmpe for ikke at miste de rettigheder, vi har opnået”.

I næste uges jubilæumshistorie kan du læse om Jennifer Alegre fra Honduras, som fortæller om, hvilken betydning Dansk Handicap Forbund har haft for hendes liv.