Udsultet område har brug for mere: Finanslov leverer små lyspunkter

Foto: Unsplash

Mandag blev regeringen sammen med Alternativet, Enhedslisten, Kristendemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti enige om finanslovsaftalen for 2022. Handicapområdet fik lidt, men der er brug for mere, hvis politikerne ønsker at rette op på de massive problemer, vi ser på området, mener landsformand Susanne Olsen

6. december 2022

Mandag blev Finanslov for 2022 offentliggjort, og det betyder blandt andet, at der afsættes 100 millioner kroner årligt i 2022 og frem til opfølgning på evalueringen af det specialiserede socialområde.

Det fremgår af aftaleteksten for finansloven 2022.

Det er et løft af de oprindelige 45 millioner kroner, som var afsat af regeringen, og det glæder landsformand Susanne Olsen.

”Det er positivt og et godt første skridt, men der er fortsat lang vej til en realisering af en egentlig reform af handicapområdet,” mener hun.

Dansk Handicap Forbund vil derfor i det nye år fortsat være optaget af at påvirke forhandlingerne om reform af området, sådan at der sikres fokus på opbygningen af tværgående vidensenheder, fokus på inddragelse af specialviden i visitationen og en ændret finansieringsmodel, sådan som det fremgår af forbundets forslag ”Handicapområdet forfra”, der blev lagt frem tidligere på året.

Et andet område, som forbundet har arbejdet intenst med at få politikernes opmærksomhed rettet henimod, er hjælpeordningen BPA, som gennem de senere år har gennemgået markante forringelser for borgere med massivt brug for hjælp i hverdagen.

Jeg kan også konstatere, at det fortsat er nødvendigt med en tæt dialog med politikerne, for finanslovsaftalen kan jeg kun se som et lille forsigtigt skridt i den rigtige retning.
— Susanne Olsen, landsformand

Flere og flere har fx oplevet at få forringet deres ordning, ved at kommunerne har omdefineret aktive hjælpetimer til såkaldte rådighedstimer, med den konsekvens, at borgeren med handicap vil få en langt mindre fleksibel ordning og forringende arbejdsvilkår for hjælperne, som gør det meget svært at rekruttere.

I finanslovaftalen afsættes et mindre beløb på 15 millioner kroner til at indskrænke kommunernes mulighed for at anvende rådighedstimer i stedet for aktive timer, som det hedder.

Netop den problemstilling er én af de tre akutte problemstillinger, som forbundet sammen med blandt andet CP Danmark og Muskelsvindfonden i det såkaldte BPA-netværk har kæmpet for at få rettet op på, og derfor glæder det også Susanne Olsen, at det er kommet med i finansloven for 2022.

”Det er meget positivt, at politikerne har lyttet til os på dette punkt. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en sovepude, for der er fortsat problemer på BPA-området. Derfor vil vi fortsætte vores indsats for at få løsninger på bordet, så vi får skabt ro om en ordning, som er essentiel, for at mennesker med de absolut mest indgribende funktionsnedsættelser kan leve en velfungerende tilværelse,” lyder det fra landsformanden.

Susanne Olsen nikker desuden anerkendende til, at partierne i aftalen udvider varslingsordningen – den såkaldte opsættende virkning – i klagesager, hvor hjælp til borgerne forringes, så den nu omfatter flere paragraffer.

”Det kan gøre en reel forskel for mange borgere,” siger hun og fortsætter generelt om finanslovaftalen:

”Vores samlede vurdering er glæde over at se handicapområdet afspejlet og se, at nogle af de udfordringer, vi har peget på, bliver imødekommet. Men jeg kan også konstatere, at det fortsat er nødvendigt med en tæt dialog med politikerne, for finanslovsaftalen kan jeg kun se som et lille forsigtigt skridt i den rigtige retning. For området har været udsultet og nedprioriteret i mange år, og det kræver en markant genopretning.”


Seneste Nyt

Forrige
Forrige

Debat: Danmark bør ikke have en skandinavisk sidsteplads i hjælpen til borgere med handicap

Næste
Næste

International Handicapdag: Ikke meget at fejre